Hvalp første gang:
Første gang med med hvalpen kan være svær, vi har fundet tre råd til den første tid med hvalpen:
1. De første dage og nætter
Hvalpen bliver hurtigst tryg i sit nye hjem, hvis du lader den være i din umiddelbare nærhed de første par dage og nætter. Husk på, at hvalpen kommer fra trygge, kendte omgivelser, hvor den har haft selskab af både sin mor og sine søskende, og nu er den pludselig alene et fremmed sted. Lad derfor hvalpen sove ved siden af sengen, eller læg dig på en madras der hvor du siden hen ønsker, at hvalpen skal sove. Når hvalpen efter en tid er faldet til, kan du trinvis flytte kurven ud af soveværelset og ud i gangen eller der hvor du ønske at hvalpen skal sove. Denne metode virker hver gang og er ikke stressende for hverken dig eller hvalpen.
Skrøne: Det er altså en gammel skrøne, at den eneste måde hvalpen lærer at sove alene på er, at lade den hyle sig i søvn bag en lukket dør. Metoden er både stressende for hvalp og ejer, start derfor som beskrevet overfor.
2. Sikkerhed og sund fornuft
Hvis man ikke allerede har gjort sig tanker om hvalpens sikkerhed i og uden for hjemmet er det med at komme i gang. Ejerens ubetænksomhed kombineret med stejle trapper, blottede el-ledninger, div. kemikalier, huller i hegnet og swimmingpools med høje kanter, er hvert år skyld i at mange hunde mister livet. Gennemgå derfor hjemmet for steder hvor hvalpen potentielt kan komme galt af sted. Luk dørene til "roderum" og andre rum du ikke p.t. behøver at have adgang til. Det gør det trods alt mere overskueligt at holde øje med hvalpen. Sørg også for at fjerne nipsgenstande, dyre italienske lædersko og arvestykker du ikke kan tilgive, at hvalpen sætter tandmærker i.
3. Hvalpens nye verden
Når hvalpen kommer til sit nye hjem bliver dens verden på en måde udvidet. Det vil i praksis sige, at hvalpen skal lære at venlige, fremmede mennesker, andre hunde og dyr også er en del af dens verdens billede. Denne vigtige træning bør starte hos opdrætteren og skal fortsætte når du får hvalpen hjem. Hemmeligheden bag en vellykket socialisering af hvalpen, er at forsøge at se omgivelserne med hvalpens øjne! Begynd med korte, positive møder med mennesker og dyr, samt ture rundt i de udendørs omgivelser. Hvalpens naturlige nysgerrighed gør at den gerne vil udforske omgivelserne og det skal du støtte den i. I takt med de positive oplevelser vil hvalpens selvtillid vokse, og snart vil hvalpen tillidsfuldt følge dig hvor du går.
Skrøne: Det er en skrøne, at hvalpen ikke må tages med ud før den er færdig vaccineret (altså før efter den er ca. 16 uger gammel), fordi hvalpen så vil blive syg. Hvis hvalpen i øvrigt er sund og rask, og er i gang med et vaccinationsprogram, kan man trygt tage den med ud efter den 8 uge. De positive oplevelser hvalpen får med mennesker, miljø m.m. er uerstattelige og fundamentale for hundens trivsel som voksen, og de overskygger lagt den meget lille risiko der er for at hvalpen kan blive smittet og syg.
Det var den første del af "serien" den forsætter.
Kontakt: Dinogminhund@gmail.com
Instagram: Dinogminhund