mandag den 4. august 2014

Ugens hund: bichon havanais

Hvad kendetegner en Bichon Havanais?

En Bichon Havanais er en glad, letbenet og positiv hund med mellemlang allergivenlig pels.

Havanesen er en af mildeste af Bichon’erne, og er derfor en meget velegnet familiehund. den kommer meget tæt på sin familie.

En Bichon Havanais er kun lidt gøende, og når man som gæst har hilst på Havanesen, så hører man ikke meget til den.


Hvor meget motion kræver en Bichon Havanais?

Havanesen elsker som alle andre hunde en god gåtur og kan sagtens trænes op til at komme med på en løbetur. Men dage med mindre motion og gåture går også fint da det er en meget afsleppede hund :)

Så en Bichon Havanais er ikke en krævende hund med hensyn til motion, da den tilpasser sig familien.


Hvor meget pelspleje og lign. bør man være opmærksom på ved en Bichon Havanais?

En Bichon Havanais har en mellemlang pels, og kræver derfor pelspleje – gerne 10 – 15 minutter hver dag – men man kan også være lidt mindre obs på pelsen ;) Pelsplejen skal man lære fra starten og det kan din hunds opdrætter hjælpe med. Når man først har lært metoderne, så er arbejdet med plejen en hyggestund med din hund.

Ønsker man ikke at have hunden i lang pels, så klippes mange i ”bamseklip”, hvor de ligner små bamser.

En velplejet Havanese fælder ikke og hører til de allergivenlige racer.

Billede af bamseklippede hund


Gode råd om køb af Bichon Havanais

Bichon Havanais er én af de populære racer, og det betyder, at man som køber skal se sig for hvis man skal købe en hvalp med stamtavle.

Under alle omstændigheder bør man besøge opdrættere og finde en kennel, som man føler sig på bølgelængde med, og hvor man kan se deres hunde og få hjælp og vejledning.

Havanesen er en meget sund race med ganske få problemer.


Mere information om Bichon Havanais?

Der er mange steder hvor der står noget om racen hvis du ønsker at læse mere om Bichon Havanais. Derudover er der for nyligt udkommet en bog om Havanesen på dansk, nemlig “Bichon Havanais – den Cubanske Charmetrold”






Ingen kommentarer:

Send en kommentar