torsdag den 9. april 2015

At miste?

At miste...

Når man mister en hund eller sit kæledyr i det hele taget.
Max min gamle hund havde jeg i ca. Et halvt år.
Det hele gik godt det kørte, vi havde det godt og han havde det godt. Det blev sommer og vi skulle til syd Frankrig, max skulle passes hos min farmor. Vi skulle afsted to uger. Den første uge gik det fint, indtil min mor fik en SMS fra min faster om hun havde været hos dyrelæge i nat. Max havde fået noget medicin fordi han havde ondt i kroppen. Så det var jo fint, han skulle bare tage dem i tre uger mere slut. Så tog vi hjem til min farmor (efter ferien) for at hente Max, da vi kom ind, så kom han ikke rigtigt, jeg kaldte lidt og så kom han og sagde Hej (han plejer at komme så snart man kommer ind at døren)

Nå ,men han opførte sig mærkeligt efter at ha sagt Hej, så lagde han sig for sig selv. Vi tog hjem lidt efter. Der gik nogle dage og max kunne ikke gå og vil ikke. Han lå bare i haven og kiggede. Han fik medicin og nogle dage havde han det dårligt og andre var han frisk. I den periode det stod på var jeg rigtig ked af det, jeg lukkede mig inde og havde ikke lyst til noget. En dag ville jeg gå med ham og da jeg stod over i parken, så lagde han sig pludselig, helt sammen krøllet og pev. 

Da det skete begyndte mine tårer hurtigt at komme og vi gik meget langsomt hjem. 
Et par dage efter komme jeg hjem fra skole ville min mor snakke med mig, jeg tænkte det ikke var så seriøst ,men da min mor begyndte at græde så viste jeg det var alvorligt. "Vi har besluttet at max skal aflives" og hun græd og så begyndte jeg også at græde, jeg skulle komme mig over det. Mig og min mor gik med ham "en sidste tur". 
Det var det værste øjeblik i mit liv da jeg mistede...


Instagram: Dinogminhund 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar